Sikkerhed

Mange af de ting, der har med sikkerhed at gøre er også lovkrav. I dette tema kan I lære hvordan I selv kan sørge for en god sikkerhed og en tryg atmosfære til jeres arrangement, mens I under temaet Myndigheder kan læse hvilke tilladelser I skal have inden I overhovedet går i gang med planlægningen.

Et sikkert arrangement handler selvfølgelig om at sørge for at publikum ikke kommer til skade under koncerten, men det er mindst lige så vigtigt, at I arrangører ikke kommer til skade under forberedelserne. Mange af jer vil helt sikkert prøve arbejdsopgaver, som I ikke har prøvet før og dermed være i fare for at komme til skade. Det er derfor vigtigt, at organiseringsgruppen sammen med læreren gennemgår arbejdsopgaverne for at finde ud af hvor I skal passe ekstra meget på. Husk også at passe på jer selv undervejs og sørg altid for at få en grundig instruktion inden I går i gang med en arbejdsopgave.

Når publikum kommer er det vigtigt, at I har gennemgået pladsen for at sørge for, at der ikke kan opstå farlige situationer under koncerten. Se efter om pladsen er ryddet for skruer og andre skarpe ting. Er der afspærret ordentligt til steder hvor publikum ikke skal være? Er scenen afspærret og sikker? Har I førstehjælpsudstyr og brandslukningsudstyr på pladsen? Hvis der er mange gæster, er det også en god ide at have nogle voksne, som kan hjælpe med at holde opsyn på pladsen. Det kan også være nødvendigt med professionelle vagter, hvis jeres arrangement kræver tilladelser fra politiet (læs mere under Myndigheder).

Ressourcer
Ingen ressourcer endnu...

Du skal være logget ind for at se ressourcerne

Login
Sikkerhed
Ingen links endnu...